-
søndag 6. oktober '24 KL. 14.00
- Verdens Bedste Team
- Koncert for børn og deres voksne
Verdens Bedste Team er en skøn fortælling med musik af Igor Stravinskij, udført på klaver og en masse flotte og funklende slagtøjsinstrumenter!
Ved denne lille times koncert smelter musikken sammen med forfatter Lilja Scherfigs forførende tekst og Lea Hebsgaard Andersens magiske illustrationer.
Koncerten er baseret på børnebogen Verdens bedste team (forlag: Jensen & Dalgaard), som kan købes i døren. Lilja Scherfig er som billedbogsforfatter ikke bange for at tage fat i de mere svære sider af (børne)livet:
Hvad sker der, når ens bror forandrer sig, og bliver lige så fornuftig som én selv?
Hvem skal så male regnbuer på væggen og synge om lakridspibe-skibe?
Verdens Bedste Team er en historie om mangfoldighed, søskende-kærlighed og et glas underlige piller.
Hasse og Hanne er søskende. Og verdens bedste team, fordi de er så forskellige. Hanne er god til at læse bøger, siger far. Hasse er god til noget andet ... som far ikke lige kan forklare. Desværre begynder fars hænder at ryste, når f. eks. Hasse tegner læbestifts-blomster til wc-dromedaren på badeværelsets væg. Fars nerver hænger i en tynd tråd. Noget må gøres …
Medvirkende:
Mads Hebsgaard Andersen slagtøj
Cæcilie Grønkjær Tagmose klaver
En forestilling af Cæcilie Grønkjær Tagmose og Mads Hebsgaard Andersen, bestilt af og uropført i Musikforeningen UTZON i 2020.
foto: Kristian Holm Daugaard
illustration: Lea Hebsgaard Andersen
Børne- og Kulturhuset |
Høje-Taastrup For Børn |
Tlf.: 43352843 E-mail: kulturhusene@htk.dk |
Børne- og Kulturhuset |
Høje-Taastrup For Børn |
Tlf.: 43352843 E-mail: kulturhusene@htk.dk |