Popsi og Krelle
BILLETPRIS: 120 kr. inkl. gebyr
Dato: lørdag D. 5. april '25
Tid: Kl. 10.00
Døre og bar åbner: KL.
Varighed: 35 min
Venue: Børne- og Kulturhuset
Pladser: Unummererede siddepladser
  • lørdag 5. april '25 KL. 10.00
  • Popsi og Krelle

Glæd jer til en dejlig koncert med Popsi og Krelle, hvor de udover at lave nye fortolkninger af kendte klassikere, som “Hjulene på bussen og “Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du”, er kendt for deres egne klassikere “Rejs dig op og sæt dig ned” og “Tak for i dag”. Popsi og Krelle udgav i sommeren 2022 et album med deres egne sange, som handler om hverdagens rutiner.

“Vi laver musik i øjenhøjde med de børn, som skal lytte til den”, siger Popsi og Krelle, som en af forklaringerne på, hvorfor de har opnået så stor en popularitet på så kort tid. “Vi har fokuseret vores aktiviteter på at lave musikfortællinger til de helt små.

Popsi og Krelle er også populære på streamingtjenesterne, hvor “Popsi og Krelles Godnatsange” og "20 af de bedste børnesange” i mere end 12 måneder ligget på listen over de mest spillede albums sammen med navne som Ed Sheeran, Rasmus Seebach og Tobias Rahim. I løbet af efteråret/vinteren 2023 udkommer “Godnatsange 2” med både egne, nye sange og kendte klassikere. Det er duoens 13. album. 

Hvem er Popsi og Krelle? 

Popsi og Krelle blev født på YouTube i 2018 og er på rekordtid blevet et af de mest populære danske børnebrands i målgruppen børn 0-5 år. Deres musikvideoer har rundet 450 millioner visninger på YouTube og mere end 475.000 børnefamilier ser med på YouTubekanalen. 

Popsi og Krelle arbejder sammen med bl.a. SMIL Fonden, Rigshospitalets børneafdelinger for cancer og akutbehandling, Læger Formidler og Børneulykkesfonden om at sprede vigtige budskaber til forældre, og give indlagte børn et lille frirum gennem musikken. 

Bag Popsi og Krelle er Maiken Ingvordsen (pianist, komponist, musikpædagog samt forfatter) og Christian Reinholtz (som har har arbejdet i forlagsbranchen gennem mange år). De mødte hinanden via deres tidligere arbejde med bl.a. marketing i bogbranchen - og nu er de Popsi og Krelle på fuldtid.

Praktisk info:
9.00 - Indgang åbner. Der uddeles gratis kort med en personlig hilsen til alle børn, der har lyst til at få taget fotos og måske få en lille snak. Alle får udleveret en nummer (ligesom hos bageren), så de små undgår at skulle stå længe i kø og vente. De børn som Popsi og Krelle ikke får hilst på i første omgang kommer til efter selve koncerten.
10.00 - Koncerten starter, og er ca. 35 minutter. Det er vores erfaring, at det er den tid, som de små publikum kan holde koncentrationen. Efter koncerten åbnes der igen op for kortskrivning og fotos, med de numre, som vi ikke nåede i første omgang. Tag gerne en lille snack med - der kan være lidt ventetid. 

 

ADRESSE

Børne- og Kulturhuset
Taastrupgaardsvej 75
2630 Taastrup

ARRANGØR
Høje-Taastrup for børn
Tlf.: 43352843
E-mail: kulturhusene@htk.dk


ADRESSE

Børne- og Kulturhuset
Taastrupgaardsvej 75
2630 Taastrup

ARRANGØR
Høje-Taastrup for børn
Tlf.: 43352843
E-mail: kulturhusene@htk.dk