🎄 Julelukket i Kulturhusene 🎄

Vi holder julelukket fra fredag d. 19. december 2025 og er tilbage igen mandag d. 5. januar 2026.

Telefonen, mailen og kontoret vil derfor være lukket i perioden.

✨ Tak for et fantastisk år – vi glæder os til at se jer igen i det nye år!
🎅 Vi ønsker jer alle en glædelig jul og et rigtig godt nytår.

---

Sæsonbooking 2026/2027

Der er åben for ansøgninger om lokaler.

Frist for ansøgning er d. 31. december 2025 via SÆSONBOOKING I KULTURHUSENE.

PAYDAR
BILLETPRIS: 60 kr. inkl. gebyr
Dato: fredag D. 6. februar '26
Tid: Kl. 20.00
Døre og bar åbner: KL.
 
Venue: Taastrup Teater & Musikhus
Pladser: Ståpladser
  • fredag 6. februar '26 KL. 20.00
  • PAYDAR
    - DJ NIGHT

Når PAYDAR vender hjem til Taastrup, er det med postnummeret 2630 i hjertet. Den dansk-iranske DJ og producer udgav i 2025 albummet 2630 - en musikalsk kærlighedserklæring til den by, hun er vokset op i - og nu indtager hun scenen på Taastrup Teater & Musikhus til en aften, hvor grænserne for klubbens lydunivers bliver sprængt.

PAYDAR har på rekordtid sat sit præg på den danske musikscene med energiske og hybride DJ-sets, hvor alt kan ske: sitar og polyrytmik smelter sammen med baile funk, drum'n'bass og persisk pop, mens sydafrikansk amapiano og hårdtslående bangers løfter festen til nye højder.

I 2024 udgav hun de to EP'er Middle Beatz og T-Town og har siden spillet på landets største scener, bl.a. Roskilde Festival, O Days og Karrusel. I begyndelsen af 2025 blev hun udpeget af Soundvenue som et af årets mest lovende nye navne på deres Breakin' Sound-liste.

Glæd dig til en kompromisløs, højenergisk aften, hvor Taastrups egen PAYDAR tager publikum med på en rejse gennem globale rytmer - og fejrer 2630 dér, hvor det hele begyndte.

 

Ungegruppen 'WIP' står bag aftenen:

Koncerten er arrangeret af WIP. WIP står for 'Work In Progress'. Det er en gruppe af unge (16-29 år), der på frivillig basis arbejder for at skabe oplevelser for unge i Høje-Taastrup. Vi udvikler kulturformater for unge på vegne af Taastrup Teater & Musikhus. I WIP får du mulighed for at lære om musikbooking, pre-produktion og afvikling - kort sagt alt, hvad der skal til for at skabe et fedt arrangement.

Hvis du drømmer om at være en del af et kreativt musikmiljø i Høje-Taastrup, så skriv endelig til WIP@htk.dk.

ADRESSE

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup

ARRANGØR
WIP
Tlf.: 43352770
E-mail: wip@htk.dk
Hjemmeside: https://teaterogmusik.dk/wip

ADRESSE

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Plads
2630 Taastrup

ARRANGØR
WIP
Tlf.: 43352770
E-mail: wip@htk.dk
Hjemmeside: https://teaterogmusik.dk/wip