-
mandag 22. september '25 KL. 19.00
- Franz Kafka ved Per Øhrgaard
Vi sætter fokus på Franz Kafka og hans værk Processen. Værket er netop blevet nyoversat af Per Øhrgaard i anledningen af 100 året efter Franz Kafkas dødsdag i 1924.
Ikke mange forfattere har fået deres navn gjort til et tillægsord, men man kan kalde noget “kafkask”, hvis man oplever det som uforståeligt, absurd, oprørende eller lignende. Franz Kafka, ophavsmanden, nåede ikke at opleve den brug, for han udgav ikke sine store romaner, Processen og Slottet.
De var ikke afsluttet, da han i 1924 døde af tuberkulose, kun 40 år gammel. Hans ven Max Brod udgav dem, og især Processen blev hurtigt verdensberømt og fortolket på alle måder: religiøst, socialt, eksistentialistisk alt efter tidsånden. Måske findes der slet ikke en enkelt nøgle til denne roman, og netop det har holdt den levende.
Per Øhrgaard er en dansk germanist, litterat og oversætter, professor ved Københavns Universitet og ved Copenhagen Business School.
Medborgerhuset |
Høje-Taastrup Bibliotekerne |
Tlf.: 43 35 20 00 E-mail: bib@htk.dk Hjemmeside: https://bibliotek.htk.dk/ |
Medborgerhuset |
Høje-Taastrup Bibliotekerne |
Tlf.: 43 35 20 00 E-mail: bib@htk.dk Hjemmeside: https://bibliotek.htk.dk/ |