SØG EFTER EVENTS I KULTURHUSENE

Kulturcenter-neg      Logo_Bredformat_Hedehuset_Negativ-300x158
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Sitter Show – Hold På Hat Og Øjenbolde

3. decemberkl. 20:00

DKK340

Ovenpå sidste års buldrende udsolgte succes, er den yderst populære podcast-duo, Signe Lindkvist og Iben Hjejle, klar med endnu et live Sitter Show, når de tager landet rundt i efteråret 2021.

Hvad har melankolske svenske viser, livstrætte russiske cirkusprinsesser, hollandsk elektronisk danseperformance og en gyser-gøg til fælles? Det var alt sammen nogle af de vanvittigt skønne ingredienser, Signe Lindkvist og Iben Hjejle krydrede deres Sitter Show med sidste år.

Men de damer er slet ikke færdige endnu…

Det skyldes naturligvis dén der pandemi, som forsøgte at sætte en stopper for alt hvad der har med sjov og spas på scenekanten at gøre, men mest af alt, fordi Lindkvist og Hjejle stadig har enorme mængder af cirkustricks, dristige numre og super meget gøgl at dele ud af. Derfor er de lige nu i fuld gang med at udvikle ”Sitter Show II - Hold på hat og øjenbolde!”

“Vi havde det helt enkelt for sjovt til at lade det første show blive en engangsforestilling. Vi fandt ind til kernen af det, vi holder mest af; gøgl, sang på svenska og en hel del fornuftige betragtninger om for eksempel tissetrang, godt naboskab og kollegial misundelse,” siger Iben Hjejle.

For snart tre år siden, skabte Hjejle og Lindkvist Sitter – et podcast-hit, som med nu mere end 70.000 ugentlige lyttere, skabte grobund for det vaskeægte varitéshow, som duoen søsatte sidste år.

“I liveshowet, har vi virkelig fundet vores form. Vi elsker begge to vanvittig udklædning, store følelser, et godt grin, musik og cirkus i én stor pærevælling og publikum kan være helt sikre på at vi, hver eneste aften, vil gi´ den alt hvad vi har,” fortæller Signe Lindkvist.

Med sig har damerne deres vidunderlige husorkester bestående af hele Danmarks fællessangs-maestro, guitarist og pianist Ole Kibsgaard, samt trommerslager og alt-mulig-musiker, Emil de Waal, der er troldmændene bag den musikalske del af showet.

Der er med andre ord lagt op til et Sitter Show II, der både bliver groft, satirisk, musikalsk, kæmpeskægt og en lille smule grådlabilt… Glæd jer!

 

Arrangør: Høje Taastrup Bibliotekerne og Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: Fredag d. 3. dec. 2021 kl. 20.00 (Baren og dørene til salen åbner kl. 19.00)

Billetpris (Billetsalget stopper 15 min. før showstart): 340 kr. (inkl. gebyr)

Pladser: Nummererede siddepladser

Detaljer

Dato:
3. december
Tidspunkt:
20:00
Pris:
DKK340
KØB BILLET
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Pl.
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
43352770
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Arrangør

Taastrup Teater & Musikhus
Telefon:
Tlf: 4335 2770
E-mail:
billetter@htk.dk
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk