Ung tirsdag/torsdag

UNG TIRSDAG/TORSDAG

Synes du der mangler et sted for de ældste unge?

Jer, der er næsten voksne?

Lipperts åbner dørene for lige præcis jer hver tirsdag og torsdag fra 15.30 til 22.00.
Her kan du frit bruge caféen til at hænge ud med vennerne, lave gruppearbejde, spille brætspil eller deltage i nogle af de kommende arrangementer. I caféen er der mulighed for at købe paninis, snacks mm.
Vi har også indrettet et stille lektierum, hvor du kan få ro til lektierne og have kort vej til hyggelig pause i caféen.

Vores professionelle team er altid klar til en snak, hvad enten du skal have styr på noget i dit liv eller bare mangler nogen at tale med.

Der vil desuden være en række arrangementer og kurser, du kan deltage i. På Lipperts er alle velkomne til at være med til at skabe et fedt ungemiljø. Har du nogle forslag, ønsker eller gode idéer, så kom endelig med dem!

  

 

UNG TIRSDAG

KL. 15:30-22.00
Om tirsdagen kan du gå til en fast aktivitet helt gratis. F.eks. yoga, jura, debat, engelsk eller matematik. Ungdomsskolen står for disse hold, men du skal mindst gå i 9. klasse for at kunne tilmelde dig. Niveauet er for jer, der er i gang med en ungdomsuddannelse, og vi tager udgangspunkt i jeres behov. Tilmelding nødvendigt via minungdomsskole.dk, hvor du også finder mere info om de forskellige hold.


UNG TORSDAG

KL. 15:30-22:00
Om torsdagen byder vi på forskellige events, som du frit kan deltage i. Disse vil blive opdateret løbende på vores side facebook.com/lipperts. Du kan forvente forskellige arrangementer indenfor musik, spil og kreative workshops. Du kan også komme ned og præge huset med sine egne ideer sammen med vores professionelle team. Læg vejen forbi, hvis du har en god ide eller bare vil hygge!