SØG EFTER EVENTS I KULTURHUSENE

Kulturcenter-neg      Logo_Bredformat_Hedehuset_Negativ-300x158
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

SKO/TORP

19. oktober kl. 21:00

DKK225

Sko/Torp udgav i september 2016 albummet ’After Hours’, deres første album siden ’Heartland’ fra 2010.

Trods albumpausen er ’After Hours’ ifølge Søren Sko, ene halvdel af den danske duo, ikke et comeback. For Sko/Torp har aldrig været væk.

Med godt 80 koncerter Danmark rundt på årlig basis er duoen et af landets absolut mest utrættelige, og elskede, livebands, hvor sangene fra Sko/Torps bundsolide bagkatalog – der har strukket sig over adskillige årtier, siden de i 1990’erne cementerede deres status som et af landets mest velansete orkestre – har fået nyt liv i intime, akustiske rammer.

"Når man har været på landevejen siden 2005, kommer man på et tidspunkt til et punkt, hvor man har brug for noget ny brænde på bålet. Vi er skabende kunstnere og laver løbende nye malerier – men de skal også udstilles, så folk kan opleve og mærke dem. De nye sange, vi har valgt, hænger smukt sammen med vores tidligere meritter", forklarer Søren.

Derfor har det været følelsen fra de akustiske koncerter, som har været helt central for Sko/Torp at genskabe på albummet. For duoen handler det om at holde musikken varm, akustisk og ærlig med fokus på de vedkommende tekster.

’After Hours’ er lyden af de sene aftentimer – de stunder, hvor man for alvor reflekterer – hvor Palle Torps eminente guitarspil og Søren Skos sjælfulde vokal maler emotionelle billeder over albummets 10 numre.

Sangene favner både det vemodige og det positive. Den nye livefavorit ’Dreamer’ er skrevet til Sørens yngste søn, »en hyldest til en rigtig drømmer«, som han beskriver den, mens den rørende ’Going Home’ behandler tabet af Sørens forældre over en smuk og bittersød guitarmelodi.

"Pladen er som en rutsjebanetur rundt i livet. Sangene handler om de ups and downs, der nu engang er, når man er midt i livet, bliver skilt, mister sine forældre, men også møder ny kærlighed og genopliver sit liv med ny, opløftet energi. Mange af de ting, som alle har tæt inde på livet, og som gør sangene relaterbare", siger Søren.

"Det er lyden af tæthed, intimitet og akustisk guitar, der binder pladen sammen. Det er det, vi nu engang gør bedst".

 

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: 19. oktober 2018 kl. 21.00 (dørene åbner kl. 20.00)

Billetpris: 225 kr. + gebyr

Pladser: Unummererede siddepladser

Detaljer

Dato:
19. oktober
Tidspunkt:
21:00
Pris:
DKK225
KØB BILLET
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Pl.
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Map
Telefon:
43352770
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Arrangør

Taastrup Teater & Musikhus
Telefon:
Tlf: 4335 2770
E-mail:
billetter@htk.dk
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk