SØG EFTER EVENTS I KULTURHUSENE

Kulturcenter-neg      Logo_Bredformat_Hedehuset_Negativ-300x158
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rico Hvam – Fernisering

1. oktober kl. 19:30

Gratis

LOSSEPALADS ETCETERA  -  en samling af Rico Hvam.

 

Rico Hvam er en ung Street Art og tusch kunstner, der udstiller fantasifulde og provokerende værker med sort humor i sort stil med et twist af sci-fi.  Rico fortæller følgende om sig selv og sin kunst:

”I en kækt deform tegneseriestil, hældes verden ud på lærreder, og forskellige karakterer der insisterer på egne historier og virkeligheder, opstår intenst vedkommende, i ethvert spejl der tør indse.

Jeg elsker at se verden opstå, fra første streg - at være tilskuer i egen fantasi, at bygge en stemning, et monster, en historie ud af intet - til at se det færdige værk hænge på en væg og dele mig med jer.

Jeg voksede op på markerne i Jyllands næsebor, lige over den første snotklat, med masser af rum til albuer og tanker, tanker der satte mine øjne til hvile i bevægelsen.

At udforske fantasiens forunderlige verden; alt andet er underligt.

Uendeligt kringlede stier, eller én stor, unik vildfarelse, senere, er jeg malerisk tilstede i Taastrup.

Jeg bliver inspireret af de mennesker og stemninger der omgiver mig, udspiller sig, samfundet jeg er i, årstidernes cirkulation, følelsernes autenticitet, kærlighed, musik, universets mystik, de ydre universer der påvirker mine indre universer; jeg fader ind, stener ud, og lader min hånd forføre penslen på papiret/lærredet og får noget ud, herud, som havde gemt sig, herinde, i mit hoved.

Instinktet driver processen til egentlighed, enhver tanke er opsat på maleri, er et big bang, er en leg.

Det rigtige remedie er det jeg lige har i hånden. Kaffe, akryl, fedtfarver, blæk, DNA, posca, etc.

Tegneserier fra min barndom, punk fra teenageriet, friheden i plovfurerne, sætter sig til spor i alt jeg gør.

Arbejdsløshed, kærestesorger, pengeproblemer, flystyrt; alt males væk og frem på samme tid.

Der er mere frihed i den der anskuer en bunke affald fantastisk, end i en uendelig verdens allerede givne ordrer. Eksistens er at bevæge sig i et univers man selv skaber, beruses i det, styrte i det, som en sejlende meteor, som et uendeligt big bang.

Romantiker - som et fyord eller ej - så insisterer jeg på retten til selv at definere skønhed, selv at definere verden. Jeg er nøgen, jeg er nogen.

Kunsten er min kirke, lærredet min skriftestol, fragmenter og samling, kunsten er min metode, kunsten er min årsag”.

Ricos CV

Rico Hvam, født 1984 i Djursland, DK - Instagram: @_rhvem

Udstillinger m.m.

2016: Galleri Ground Zero, Aarhus, flere kombinerede udstillinger i foråret.

2016 november: soloudstilling Artmind Gallery, Aarhus.

2017 marts: Kulturgyngen, Aarhus.

2017 december: afslutningsfilm (tegninger og animationer) til European Capital of Culture 2017

2018 august: udstilling, Godsbanen.

2018 august: fællesudstilling m. Anna Shvedova (R) Galleri Mor, Aarhus.

2015-2018: diverse begivenheds-plakater og illustrationer.

 

Udstillingsperiode:

Mandag d. 1 /10-2018 – fredag d. 9/11-2018

Detaljer

Dato:
1. oktober
Tidspunkt:
19:30
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Taastrup Kulturcenter
Poppel Allé 12
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Map
Telefon:
43352843