SØG EFTER EVENTS I KULTURHUSENE

Kulturcenter-neg      Logo_Bredformat_Hedehuset_Negativ-300x158
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Rapolitics -Fordomme og diskrimination UDSOLGT

19. november kl. 10:00 - 11:00

Gratis

Rapolitics er en gruppe af mennesker, der arbejder for at skabe en modig ungdomsgeneration, der udfordrer og udvider den demokratiske debat gennem kultur, kunst og kreative udtryk.

Med afsæt i hiphopkulturen styrker de unges holdningsdannelse, selvværd og politiske mod i eksperimenterende og skabende fællesskaber med og for unge. Hiphopkulturen er legende, uprætentiøs og populær. Som udtryksform appellerer den til unge i hele verden: Fra afroamerikanere i USA til unge under det Arabiske Forår og unge i udsatte boligområder i Danmark.

En mikrofon, et beat eller en pensel kan være et talerør og en alternativ platform for dialog mellem unge. Hiphopkulturen er derfor også en indgang til at engagere sig og på egne præmisser præge det samfund, som man er en del af.

Denne workshop består af en række praktiske øvelser, hvor eleverne diskuterer og reflekterer over temaerne fordomme og diskrimination. Eleverne producerer deres egne rap-tekster, der bringer deres tanker og holdninger om emnet i spil på en sjov og anderledes måde, som de til slut performer for hinanden. Vores rap-coaches guider eleverne igennem hele processen og hjælper med alt fra at rime ramsløg på stramt tøj til at kaste fede håndtegn.

Rap og poesi bruges af mange kunstnere til at sætte ord på fordomme og diskrimination og er et medie, som rammer målgrupper, der ikke nødvendigvis er politisk interesserede. Hiphop fylder meget i vores popkultur i dag, og derfor har rap en stærk appel hos børn og unge. Forskning viser, at børn og unge lærer bedst, når de er interesserede og har det sjovt, hvorfor rap er et effektivt medie til at behandle svære emner som diskrimination og fordomme til dén målgruppe.

 

Sted: Hedehusene Bibliotek, Hovedgaden 516B , 2640 Hedehusene
Dato og tid: 19. november 2020 kl. 10
Målgruppe: Udskoling
Billetpris: Gratis, tilmelding nødvendig

Detaljer

Dato:
19. november
Tidspunkt:
10:00 - 11:00
Pris:
Gratis
KØB BILLET
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Hedehusenes Bibliotek
Hovedgaden 516
Hedehusene, 2640 Danmark
+ Google Maps