SØG EFTER EVENT GENRE

Forfatterforedrag med Marianne Iben Hansen
15. aprilkl. 10:00 - 11:00
Begivenhed Navigation

Kom og hør Forfatteren Marianne Iben Hansen fortælle om sine bøger i et foredrag fyldt med aktiv oplæsning.
I kender måske Axel elsker biler eller Lille frøken pingelpot, men nu kan I få et oplevelsesbaseret kig ind bag bøgerne. For hvordan bliver en historie overhovedet til en bog? Hvad er særligt ved rim og remser? Og så åbner Marianne Iben Hansen også op for Ide-tricks og inviterer os til rimlege, ordkor og medrivende rytmeri.
Marianne Iben Hansen fortæller, hvordan rimende fandt vej ind i hende forfatterskab: ”At min første bog (og mange derefter) blev rimede/rappede billedbøger, var ikke nogen overraskelse. Jeg elsker, når musik og rytme sætter ordene i bevægelse, og rimene lokker mig ad uventede veje. Tit starter mine ideer i et ord, en rytme, en lyd eller et rim, uden at jeg har ret meget ide om, hvad der skal ske i historien. F.eks. dukker ordet snøvlestøvler op i hovedet. Hvad for en historie kan bygges rundt om det? Og hører det monstro ikke sammen med luskebukser? Eller den lille and, Axel, kommer kørende hen ad vejen og ser et par giraffer … og hvad laver mon giraffer? De blaffer, selvfølgelig!”
Sted: Taastrup Bibliotek eller selskabslokalerne ved Taastrup Idrætscenter, mere info følger
Dato og tid: 15. april 2021, kl.10-11
Målgruppe: Indskoling
Billetpris: Gratis, tilmelding nødvendig
Varighed: 1 time