SØG EFTER EVENTS I KULTURHUSENE

Kulturcenter-neg      Logo_Bredformat_Hedehuset_Negativ-300x158
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Forfatter Lotte Palsteen – Din teenager er dit spejl – tør du kigge i det?

17. septemberkl. 19:00 - 20:00

DKK195

-Du forstår ingenting! -Det går fint! -Det skal du ikke blande dig i! En pludselig lukket dør, undvigende svar, en rutchebanetur af følelser og kaos af rod på værelset er ofte en del af livet med en teenager i huset. Det er en kæmpe omvæltning, når ens barn bliver teenager.
Dette foredrag går dybere i forståelsen af, hvorfor det er så udfordrende at have en teenager i huset. Du får bud på, hvordan man som forælder kommer godt igennem den svære teenagetid og ud på den anden side med en god relation i behold.

Du får viden om:
• Hvad der sker i din teenagers hjerne.
• Hvordan du bliver bedre til at se om bag din teenagers provokerende adfærd.
• Hvordan dine egne skyggesider og overbevisninger kan medvirke til, at din teenager hverken føler sig set eller forstået.
• Hvad du kan gøre for at skabe en god kontakt til din teenager.

"TAK for et meget spændende og lærerigt foredrag i går. Du formidlede din viden på en meget god, autentisk, nærværende og inddragende måde. Så dejligt at mærke al den tillid og åbenhed der var i rummet.
Mange hilsner Lene Bjerre"

"Tusinde tak for et inspirerende og tankevækkende oplæg i Odense forleden. Du formår om nogen at tale så budskabet står lysende og klart. Vi fik alle rigtig meget ny viden at gå hjem og møde vores teenager med. Tak for det. "
Gro

" Vi går hjem med en stor varme og kærlighed til vores teenagere og en fornemmelse for, at vi har et vigtigt arbejde med os selv ifht hvad vi selv kan gøre for at have det bedst muligt med vores unge. Det kan jeg virkeligt godt lide."
Signe, mor til 2 teenagere

Om foredragsholder og psykoterapeut MPF Lotte Palsteen
Lotte har skrevet bogen: Din teenager er dit spejl, som udkom i maj på Forlaget Grønningen 1
Ud over sin foredragsvirksomhed har Lotte sin egen psykoterapeut-praksis i København, Odense og Svendborg, hvor hun både har unge og voksne i terapi-forløb. I 2020 afslutter hun sin efteruddannelse i SE traumeheling, som er en international anerkendt uddannelse til behandling af traumer. Privat er hun mor til to teenagere og har alle glæderne og frustrationerne tæt inde på livet.

• Til foredraget skal du have lyst til at reflektere over din egen forælderrolle, og hvad du selv har med i baggagen.
• Der vil være små reflektionsspørgsmål, så medbring gerne en notesbog.
• Det, du erkender, er ikke noget, du kommer til at dele med nogen, hvis ikke du ønsker det.

Læs mere om Lotte Palsteen: www.lottepalsteen.dk

 

Arrangør: Lotte Palsteen

Spillested: Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: Torsdag d. 17. sept. 2020 kl. 19.00-20.00

Billetpris: 195 kr. (inkl. gebyr)

Pladser: Unummererede siddepladser

 

Detaljer

Dato:
17. september
Tidspunkt:
19:00 - 20:00
Pris:
DKK195
KØB BILLET
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Taastrup Kulturcenter
Poppel Allé 12
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
43352843