SØG EFTER EVENTS I KULTURHUSENE

Kulturcenter-neg Lipperts-neg Logo_Bredformat_Hedehuset_Negativ-300x158
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Comedy Zoo On Tour m. Ane Høgsberg, Heino Hansen og Anders Fjelsted

24. november kl. 20:00

DKK115

Comedy ZOO On Tour byder på tre stærke navne inden for stand-up - Ane Høgsberg, Heino Hansen og Anders Fjelsted

Vi kommer godt rundt i krogene med november måneds Comedy ZOO On Tour, der byder på tre stærke navne inden for dansk stand-up: Ane Høgsberg, der netop har fået massiv presseomtale for sit one man show Dårlig Feminist, Heino Hansen, der bl.a. er blevet belønnet med anmelderroser som “en kæmpe succes” for sit show “Heino i hegnet”, og Anders Fjelsted, vores alle sammens yndlingsbøv, der for tiden hitter med sin podcast “Fjelles fodboldfjol”.

Ane Høgsberg er en af tidens mest fremadstormende komikere. Hun fik sidste år tildelt Talentprisen ved Zulu Comedy Galla og har siden kunnet opleves i TV2 Zulus Comedy Fight Club Live, som medvært i årets DM i stand-up og ikke mindst i sit første og meget populære one man show Dårlig Feminist. Comedy ZOO On Tour bliver en mellemting af alle det seneste års bedrifter, hun er på scenen længere tid end i Comedy Fight Club Live men kortere end i sit one man show. Glæd dig bl.a. til at høre mere om hendes udfordringer med at være feminist og om livet som mor til hunden Niels.

Heino har skabt sig en kometkarriere inden for stand-up. Han debuterede i 2008 og var allerede året efter fast opvarmer for Linda P. Heino kunne efterfølgende opleves til Zulu Comedy Galla i både 2009 og 2010, hvor han også var nomineret til Talentprisen, samt i “DM i stand-up” i 2010 og 2015, hvor han begge gange blev en publikumfavorit og nr. 2 i selve finalen. Heino har i år kunnet opleves i DM i Stand-up, men “kun” som vært, så hans mange fans kan glæde sig til et opleve ham på Comedy ZOO On Tour, i et helt nyt sæt med supersjovt materiale.

Anders Fjelsted har mere end 20 år på bagen som komiker og gennem sin karriere beriget os med de to one man shows “barnligt voksen” og “Lige ved og voksen”, der begge blev store publikumsuccesser. Til forskel fra de tidligere shows, er han dog alligevel begyndt at indse, at han som familiefar med rækkehus i Holte og et konstant flow af regninger nok alligevel er den, der er nødt til at tage ansvar. Men det bliver han ikke mindre morsom af.

 

Arrangør: Taastrup Teater & Musikhus

Spillested: Taastrup Teater & Musikhus, Kjeld Abells Plads, 2630 Taastrup

Spilledato & tid: 24. november kl. 20.00

Billetpris: 115 kr. + gebyr

Pladser: Unummererede

Detaljer

Dato:
24. november
Tidspunkt:
20:00
Pris:
DKK115
KØB BILLET
Begivenhed Kategorier:
, ,

Sted

Taastrup Teater & Musikhus
Kjeld Abells Pl.
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Map
Telefon:
43352770
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk

Arrangør

Taastrup Teater & Musikhus
Telefon:
Tlf: 4335 2770
E-mail:
billetter@htk.dk
Hjemmeside:
www.teaterogmusik.dk