SØG EFTER EVENTS I KULTURHUSENE

Kulturcenter-neg Lipperts-neg Logo_Bredformat_Hedehuset_Negativ-300x158
SØG EFTER EVENT GENRE
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Britta Haakansson Udstilling

2. oktober kl. 19:30 - 6. november kl. 20:00

GRATIS

Fernisering

Mandag d. 2. oktober 2017 kl. 19.30 i Taastrup Kulturcenter

 

Kunst skal ses og føles!

Taastrup Kunstforenings oktober udstilling er denne gang med Britta Haakansson som kommer med en udstilling med humor og en blanding af forskellige stilarter.

”Jeg ønsker med min kunst at bringe glæde i hverdagen, til eftertanke og til fantasien”, fortæller Britta, der er en alsidig kunstner. Britta maler på lærred i olie eller akryl, naturalistisk med et tvist af det surrealistiske, glade, farverige og fortællende malerier, ”fascinationen af træer og hvad der sker i samfundet er min inspirationskilde, et ordsprog eller talemåde kan blive til et maleri” fortæller Britta., som hele tiden er i udvikling og nysgerrig for nye motiver og stilarter.

H.C.Andersen sagde - ” At rejse er at leve!” Britta tilføjer - ” At male er at leve!”

Britta er født i 1948 og er en af dem, som efter skoletiden aldrig holdt op med at tegne og male. ”I min slægt er der ingen kunstner eller kunstinteresseret, dog skal der siges, at mine forældre var meget kreative”. Britta er en habil håndværker, selv om hun ikke har gået på kunstakademier og lignende. Vejen ind i billedkunsten er lært gennem livets skole, og 2 år hos Arnold W. Pedersen, hvor især farvelæren var lærerig. Og som Britta siger ” Vurder min kunst før mit CV – det er jo kunsten som udstilles – spørgsmålet er om beskueren kan lide mine motiver og den historie jeg fortæller”.

I starten var det en hobby ved siden af arbejdet som bioanalytiker, men de seneste 10 år har Britta udstillet landet over i kunstforeninger, kunstmesser og deltaget i censurrede udstillinger, lige som hun også har været medlem af det kunstnerdrevet Galleri Krinkelkrogen i Herning i perioden 2011 – 14 og sad i bestyrelsen de sidste 3 år.

Britta har udstillet et utal af gange igennem årene. Senest har Britta udstillet sine værker i Operahuset på Holmen og vi er så heldige at få lov til at vise denne udstilling her i Taastrup Kulturcenter.

Udstillingen er åben

Mandag – torsdag: 8.30 – 22.00, fredag 8.30 – 15.00

Herudover åbent efter aftale

Detaljer

Start:
2. oktober kl. 19:30
Slut:
6. november kl. 20:00
Pris:
GRATIS
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Taastrup Kulturcenter
Poppel Allé 12
Taastrup, 2630 Danmark
+ Google Map
Telefon:
43352843