SØG EFTER EVENTS I KULTURHUSENE

Kulturcenter-neg      Logo_Bredformat_Hedehuset_Negativ-300x158
SØG EFTER EVENT GENRE
Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Billedvævning og trædrejning i Hedehuset

23. september 2017 kl. 13:00

GRATIS

Lørdag den 23. september kl. 13.00 afholder Kunstforeningen Humlen fernisering på en udstilling med billedvæveren Birgit Kjær Thomsen og trædrejeren Axel Lisbjerg Christiansen.

Birgit Thomsen har igennem de sidste 25 år arbejdet med vævningens tekstile kunstform. Hun har mange års erfaring og undervisning bl.a. hos billedvæver Dorthe Sigsgaard, har medført, at hun har udviklet sin helt egen stil, hvor hun udfordrer sanserne ved at bruge vævningen- og garnets muligheder til at gøre sine motiver ”levende” og tredimensionelle. De vævede billeder bliver til i en kreativ proces, og omfatter såvel naturmotiver som gengivelse af de små og nære ting i hverdagen. Børnenes leg, en blomst i haven, en trøje på en tørresnor et stykke tekstil i folder eller abstrakte billeder, der sætter fantasien i gang. Det er som at male med garn, siger Birgit Kjær Thomsen. De færdige billeder syes på lærred og monteres på rammer.
Birgit Kjær Thomsen har stor erfaring med at udstille og har gennem årene udstillet i bl.a. kunstforeninger, private firmaer, sygehuse, offentlige kontorer og på censurerede udstillinger, hvor hun har vundet flere priser.
I bogen ”101 kunstnere 2015” er Birgit Kjær Thomsen repræsenteret med nogle af sine værker, med tekst af redaktør af Kunstavisen Tom Jørgensen. I slutningen af september måned d.å. er Birgit Kjær Thomsen inviteret til at deltage i Gallerinatten i Malmø.

Trædrejeren Axel Lisbjerg Christiansen, Ugerløse, er født 1950 og udlært som tømrer. Han arbejdede som tømrersvend i mange år og efterfølgende som skovarbejder. Senere genoptog han tømrerfaget i sit eget firma. Efter et par knæoperationer blev der sat en stopper for det hårde fysiske arbejde, men som pedel på en folkeskole fik han chancen for fortsat at arbejde med træ, da han med vikartimer i sløjdlokalet fik et kursus i trædrejning på Sløjdlærerskolen. Axel Lisbjerg Christiansen har gennem 50 år arbejdet med træ på den ene eller den anden måde, men timerne ved trædrejebænken i værkstedet, fortæller han, er det mest spændende. Træ som materiale er utroligt at arbejde med. Det føles blødt og glat og oftest kommer der meget smukke ting ud af det – alt efter hvilken træsort man vælger. Han drejer meget gerne i frugttræ, kastanje, birk, lind, guldregn, bøg og eg, og træet bestemmer selv, hvad der kan komme ud af det – f.eks. store skåle, frugtfade, saltkar med skeer, glas med låg eller svampe til dekorationer.

Udstillingen I Hedehuset varer til uge 43, hvor den afløses af Humlens store årlige Lokaludstilling den 28. og 29. oktober.

Detaljer

Dato:
23. september 2017
Tidspunkt:
13:00
Pris:
GRATIS
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Hedehuset
Hovedgaden 371 B
Hedehusene, 2640 Danmark
+ Google Map
Telefon:
43352843

Arrangør

Kunstforeningen Humlen
Telefon:
29470346