Kom og se den prisnominerede vikingefilm, 'År 805', der udspiller sig i landskabet mellem Taastrup og Egedal.
Hør om det ambitiøse projekt med at bygge verdens længste vikingebro og -vej ved Vestskoven, og se vikingernes værktøj demonstreret.
Og så løfter vi sløret for den helt nye vikinge-udstilling 'Hver dag er kamp', der fortæller om livet på østsælland for 1200 år siden.

Alt dette finder sted lørdag den 19. januar, kl. 13-14 i Taastrup Medborgerhus. Gratis entré.

Der bliver serveret kaffe, kage og saft.
Der er ca. 100 pladser, så kom i god tid for at få en plads.

Arrangeret af Vikingbro og Danmarkshistorien i Vestskoven.